»Every story is a travel story—a spatial practice.«
Michel de Certeau, The Practice of Everyday Life, 1988
Hvordan kan journalistikken gavne af at fokusere på begreber som sted, rum og lokation? Med et ønske om at afdække journalistikkens spatiale elementer, afsøger stedsjournalistikken, hvordan sted og journalistik kan forstås som tæt forbundet.
Stedsjournalistikken dækker over to forskellige tilgange til journalistikkens proces og praksis:
Det er et forsøg på at udvikle den eksisterende journalistiske praksis og give journalistikken et nyt begrebs- og analyseapparat, der tager udgangspunkt i forskellige stedsteorier. Disse teorier er primært udviklet i det humangeografiske felt.
Det er en prisme til at forstå den journalistiske proces og praksis som afgørende forbundet med sted. Med andre ord: Hvordan konceptualiseres og repræsenteres sted i den eksisterende journalistiske tekstproduktion? Og hvilke problematikker kan der være forbundet med en sådan repræsentation - eller mangel på repræsentation?
Ved at introducere disse geografiske teorier – og dermed måder at se steder på – er forhåbningen, at intoducere en ny journalistisk genre, der integrerer humangeografiens begrebs- og fortolkningsapparat og dermed gør det muligt at undersøge, afsøge og skrive om steder kritisk og reflekterende.
Sted udgør en selvfølgelig del af den journalistiske virken og samtidig en udfordring for journalisten, der ikke alene beskriver en statisk verden ‘derude’, men i samme ombæring er med til at forme den. ‘Sted’ er et af de steder, hvor den journalistiske praksis sætter sine spor og former bestemte nyhedsgeografier eller informationsgeografier (Graham 2015 og Gasher 2007). Heri ligger der også en mulighed for at re-konceptualisere det journalistiske indhold. Steders ambivalente, flertydige, processuelle og konfliktuelle karakter kan inspirere til en ny journalistisk tilgang; et nyt journalistisk blik på steder.
Hvis vi i journalistikken ikke bare anser steder for at være statiske kulisser, som vi kan referere til, men som sociale produkter, så kan disse også blive genstand for kritiske, journalistiske undersøgelser, der kan afsløre noget om sociale processer, magtforhold og -relationer. I denne optik bærer steder både strukturer, relationer og fortællinger, som kan blotlægges, synliggøres og videreformidles, hvis vi journalister bare ved, hvordan vi skal se på dem, og hvad vi skal kigge efter.
I sit paper “Who, what, when, where and why? Geographic Places and Journalists’ relationship to them”, præsenteret i London i januar 2013, udfolder Kate Wright en afgørende pointe for den følgende undersøgelse af stedsjournalistikken: Repræsentationen af geografiske steder er et grundlæggende element af journalistikken (Wright 2013)→. Med inspiration fra geografen Doreen Masseys undersøgelse af steders åbne karakter peger Wright på den problematik, at den præcise definition og lokalisering af steder kan være problematisk, hvis vi forstår dem som flertydige og foranderlige. I denne forståelse af steder spiller journalistens repræsentation af steder ligeledes en afgørende rolle i en den konstante re-produktion og re-definition af steders identiteter.
Stedsjournalistikken som forskningsprojekt og prisme til at forstå journalistikken tager sit teoretiske udgangspunkt i en række begreber fra medieforskningen og den journalistiske forskningslitteratur, der alle er en del af en ‘spatial vending’ de seneste år: “News net” (Tuchmann 1980), “Geographies of communication” (Jansson og Falkheimer 2006), “Information geographies” (Graham, de Sabbata og Zook 2015; Graham 2015), “Geographies of information” (Graham 2015), “Augmented reality” (Graham, Zook og Boulton 2013; Graham 2013), “Spatial journalism” (Weiss 2015) og “News geographies” (Gasher 2007).
Jansson og Falkheimer argumenterer for, at vi har set et nyt underfelt i media- og kommunikationsstudier i deres værk om den spatiale vending i medieforskningen. De kalder det nye underfelt for kommunikationsgeografien: “The overarching question for such a research field is about how communication produces space and how space produces communication” (Jansson og Falkheimer 2006). Heri ligger, ifølge Jansson og Falkheimer, en mulighed for et forskningsfelt, der placerer sig i krydsfeltet mellem medieforskningen og humangeografien.
Der, hvor stedsjournalistikken finder sit eget ståsted er i den kreative nytænkningen af eksisterende journalistiske praksisser med udgangspunkt i den journalistiske og den humangeografiske forskningslitteratur til en konkret stedsjournalistisk metode. Opgaven er at kombinere spatial medieforskning og humangeografisk teori med den journalistiske praksis i en stedsjournalistisk metode med relevans for praktiserende journalister. Det handler om at styrke eksisterende journalistiske (steds)praksisser og sikre journalistikkens fortsatte relevans (Erik Neveu 2010).
Det er i dette krydsfelt, at stedsjournalistikken har sin raison d’etre.
I sin undersøgelse af mulig fælles grund mellem antropologien og journalistikken fremhæver Ulf Hannerz en række praksisser, hvor journalisten og antropologen kan finde fælles grund: en af dem er, at både journalisten og antropologen arbejder med at skrive (Hannerz 2004). Her kan journalistikken og geografien måske også finde fælles grund. De seneste år har man set en række forsøg på “creative-critical place-writing” i kulturgeografien, hvor en akademisk-kreativ skrivning både bliver et værktøj til at lave geografi, mens geografien bliver en inspiration til at skrive kreativt (Ward 2014). En række geografer er begyndt at skrive både kritiskt og kreativt om sted, der er med til at nedbryde den klassiske dikotomi mellem den akademiske tekstproduktion og mere kreative tekstgenrer som poesi, fiktion og kreativ non-fiktion. Denne kreativ-kritiske ‘place-writing’ forsøger netop at overkomme og adressere steders flertydige, processuelle og konfliktuelle karakter ved at eksperimentere med tekst.
Den franske teoretiker Michel de Certeau skriver: ”Every story is a travel story – a spatial practice.” (de Certeau 1988). Dette citat rammer den dobbelthed, som løber igennem stedsjournalistikken. For de Certeau udgjorde forskellige sociale praksisser fortællinger, som konstant var med til at ændre og producere steder. For journalistikken kan dette åbne spørgsmål om den journalistiske præcision i forhold til sted og journalistiske fortællingers part i den kulturelle produktion af steder. Ved at forstå, hvordan man kan arbejde med sted journalistisk kan det samtidig være et udgangspunkt for at indtænke sted i den fremtidige journalistiske tekstpraksis ved at researche, lave analyser og skrive med steders flertydige, processuelle og konfliktuelle karakter som omdrejningspunkt.
Stedsjournalistikken er et ståsted for en både kritisk og kreativ journalistisk undersøgelse og videreformidling af den komplicerede - og i høj grad fysisk konkrete - verden, der omgiver os.
De Certeau, Michel (1988): The Practice of Everyday Life, University of California Press.
Falkheimer, Jesper og André Jansson (2006): Geographies of Communication The Spatial Turn in Media Studies, Nordicom.
Gasher, Mike (2007): 'The View From Here: A News-flow Study of the On-Line Editions of Canada’s National Newspapers', Journalism Studies.
Graham, Mark, Matthew Zook og Andrew Boulton (2013): 'Augmented reality in urban places: contested content and the duplicity of code', Transactions of the Institute of British Geographers.
Graham, Mark (2015): ‘Information Geographies and Geographies of Information’, i Fard, Ali og Taraneh Mashkani (red.) New Geographies 07: Geographies of Information (2015).
Hannerz, Ulf (2004): Antropologi, journalistik om sätt att beskriva världen, Lund: Studentlitteratur AB.
Neveu, Erik (2010): 'News Without Journalists – real threat or horror story?', Brazilian Journalism Research.
Neveu, Erik (2014): 'Revisiting Narrative Journalism as One of The Futures of Journalism', Journalism Studies.
Tuchman, Gaye (1978): Making News: A Study in the Construction of Reality, New York: Free Press.
Ward, Miranda (2014): 'The Art of Writing Place', Geography Compass.
Weiss, Amy Schmitz (2015): 'Place-Based Knowledge in the Twenty-First Century', Digital Journalism.
Wright, Kate (2013): 'Who, What, When, Where and Why? Geographic Places and Journalists’ Relationships to Them', Paper presented at the MeCCSA conference, Derry/Londonderry, 11. januar.
»Every story is a travel story—a spatial practice.«
Michel de Certeau, The Practice of Everyday Life, 1988
Hvordan kan journalistikken gavne af at fokusere på begreber som sted, rum og lokation? Med et ønske om at afdække journalistikkens spatiale elementer, afsøger stedsjournalistikken, hvordan sted og journalistik kan forstås som tæt forbundet.
Stedsjournalistikken dækker over to forskellige tilgange til journalistikkens proces og praksis:
Det er et forsøg på at udvikle den eksisterende journalistiske praksis og give journalistikken et nyt begrebs- og analyseapparat, der tager udgangspunkt i forskellige stedsteorier. Disse teorier er primært udviklet i det humangeografiske felt.
Det er en prisme til at forstå den journalistiske proces og praksis som afgørende forbundet med sted. Med andre ord: Hvordan konceptualiseres og repræsenteres sted i den eksisterende journalistiske tekstproduktion? Og hvilke problematikker kan der være forbundet med en sådan repræsentation - eller mangel på repræsentation?
Ved at introducere disse geografiske teorier – og dermed måder at se steder på – er forhåbningen, at intoducere en ny journalistisk genre, der integrerer humangeografiens begrebs- og fortolkningsapparat og dermed gør det muligt at undersøge, afsøge og skrive om steder kritisk og reflekterende.
Sted udgør en selvfølgelig del af den journalistiske virken og samtidig en udfordring for journalisten, der ikke alene beskriver en statisk verden ‘derude’, men i samme ombæring er med til at forme den. ‘Sted’ er et af de steder, hvor den journalistiske praksis sætter sine spor og former bestemte nyhedsgeografier eller informationsgeografier (Graham 2015 og Gasher 2007). Heri ligger der også en mulighed for at re-konceptualisere det journalistiske indhold. Steders ambivalente, flertydige, processuelle og konfliktuelle karakter kan inspirere til en ny journalistisk tilgang; et nyt journalistisk blik på steder.
Hvis vi i journalistikken ikke bare anser steder for at være statiske kulisser, som vi kan referere til, men som sociale produkter, så kan disse også blive genstand for kritiske, journalistiske undersøgelser, der kan afsløre noget om sociale processer, magtforhold og -relationer. I denne optik bærer steder både strukturer, relationer og fortællinger, som kan blotlægges, synliggøres og videreformidles, hvis vi journalister bare ved, hvordan vi skal se på dem, og hvad vi skal kigge efter.
I sit paper “Who, what, when, where and why? Geographic Places and Journalists’ relationship to them”, præsenteret i London i januar 2013, udfolder Kate Wright en afgørende pointe for den følgende undersøgelse af stedsjournalistikken: Repræsentationen af geografiske steder er et grundlæggende element af journalistikken (Wright 2013)→. Med inspiration fra geografen Doreen Masseys undersøgelse af steders åbne karakter peger Wright på den problematik, at den præcise definition og lokalisering af steder kan være problematisk, hvis vi forstår dem som flertydige og foranderlige. I denne forståelse af steder spiller journalistens repræsentation af steder ligeledes en afgørende rolle i en den konstante re-produktion og re-definition af steders identiteter.
Stedsjournalistikken som forskningsprojekt og prisme til at forstå journalistikken tager sit teoretiske udgangspunkt i en række begreber fra medieforskningen og den journalistiske forskningslitteratur, der alle er en del af en ‘spatial vending’ de seneste år: “News net” (Tuchmann 1980), “Geographies of communication” (Jansson og Falkheimer 2006), “Information geographies” (Graham, de Sabbata og Zook 2015; Graham 2015), “Geographies of information” (Graham 2015), “Augmented reality” (Graham, Zook og Boulton 2013; Graham 2013), “Spatial journalism” (Weiss 2015) og “News geographies” (Gasher 2007).
Jansson og Falkheimer argumenterer for, at vi har set et nyt underfelt i media- og kommunikationsstudier i deres værk om den spatiale vending i medieforskningen. De kalder det nye underfelt for kommunikationsgeografien: “The overarching question for such a research field is about how communication produces space and how space produces communication” (Jansson og Falkheimer 2006). Heri ligger, ifølge Jansson og Falkheimer, en mulighed for et forskningsfelt, der placerer sig i krydsfeltet mellem medieforskningen og humangeografien.
Der, hvor stedsjournalistikken finder sit eget ståsted er i den kreative nytænkningen af eksisterende journalistiske praksisser med udgangspunkt i den journalistiske og den humangeografiske forskningslitteratur til en konkret stedsjournalistisk metode. Opgaven er at kombinere spatial medieforskning og humangeografisk teori med den journalistiske praksis i en stedsjournalistisk metode med relevans for praktiserende journalister. Det handler om at styrke eksisterende journalistiske (steds)praksisser og sikre journalistikkens fortsatte relevans (Erik Neveu 2010).
Det er i dette krydsfelt, at stedsjournalistikken har sin raison d’etre.
I sin undersøgelse af mulig fælles grund mellem antropologien og journalistikken fremhæver Ulf Hannerz en række praksisser, hvor journalisten og antropologen kan finde fælles grund: en af dem er, at både journalisten og antropologen arbejder med at skrive (Hannerz 2004). Her kan journalistikken og geografien måske også finde fælles grund. De seneste år har man set en række forsøg på “creative-critical place-writing” i kulturgeografien, hvor en akademisk-kreativ skrivning både bliver et værktøj til at lave geografi, mens geografien bliver en inspiration til at skrive kreativt (Ward 2014). En række geografer er begyndt at skrive både kritiskt og kreativt om sted, der er med til at nedbryde den klassiske dikotomi mellem den akademiske tekstproduktion og mere kreative tekstgenrer som poesi, fiktion og kreativ non-fiktion. Denne kreativ-kritiske ‘place-writing’ forsøger netop at overkomme og adressere steders flertydige, processuelle og konfliktuelle karakter ved at eksperimentere med tekst.
Den franske teoretiker Michel de Certeau skriver: ”Every story is a travel story – a spatial practice.” (de Certeau 1988). Dette citat rammer den dobbelthed, som løber igennem stedsjournalistikken. For de Certeau udgjorde forskellige sociale praksisser fortællinger, som konstant var med til at ændre og producere steder. For journalistikken kan dette åbne spørgsmål om den journalistiske præcision i forhold til sted og journalistiske fortællingers part i den kulturelle produktion af steder. Ved at forstå, hvordan man kan arbejde med sted journalistisk kan det samtidig være et udgangspunkt for at indtænke sted i den fremtidige journalistiske tekstpraksis ved at researche, lave analyser og skrive med steders flertydige, processuelle og konfliktuelle karakter som omdrejningspunkt.
Stedsjournalistikken er et ståsted for en både kritisk og kreativ journalistisk undersøgelse og videreformidling af den komplicerede - og i høj grad fysisk konkrete - verden, der omgiver os.
De Certeau, Michel (1988): The Practice of Everyday Life, University of California Press.
Falkheimer, Jesper og André Jansson (2006): Geographies of Communication The Spatial Turn in Media Studies, Nordicom.
Gasher, Mike (2007): 'The View From Here: A News-flow Study of the On-Line Editions of Canada’s National Newspapers', Journalism Studies.
Graham, Mark, Matthew Zook og Andrew Boulton (2013): 'Augmented reality in urban places: contested content and the duplicity of code', Transactions of the Institute of British Geographers.
Graham, Mark (2015): ‘Information Geographies and Geographies of Information’, i Fard, Ali og Taraneh Mashkani (red.) New Geographies 07: Geographies of Information (2015).
Hannerz, Ulf (2004): Antropologi, journalistik om sätt att beskriva världen, Lund: Studentlitteratur AB.
Neveu, Erik (2010): 'News Without Journalists – real threat or horror story?', Brazilian Journalism Research.
Neveu, Erik (2014): 'Revisiting Narrative Journalism as One of The Futures of Journalism', Journalism Studies.
Tuchman, Gaye (1978): Making News: A Study in the Construction of Reality, New York: Free Press.
Ward, Miranda (2014): 'The Art of Writing Place', Geography Compass.
Weiss, Amy Schmitz (2015): 'Place-Based Knowledge in the Twenty-First Century', Digital Journalism.
Wright, Kate (2013): 'Who, What, When, Where and Why? Geographic Places and Journalists’ Relationships to Them', Paper presented at the MeCCSA conference, Derry/Londonderry, 11. januar.