"Når jeg er i huset, minder det mig om, at det her ikke bare er en eller anden tilfældig folk-sang. Denne virkelige person med en krop og en familie boede i dette hus, og det her var en af de sange, der hjalp dem gennem deres dag."
Anna Roberts-Gevalt i Hvis du har en gammel sang i kroppen, ATLAS, 2019
"I dele af den liberale, politiske tanke blev arbejderklassens dele af byen set som civilisatoriske blindgyder, hvor den moralske og sociale udvikling var gået i stå. En af løsningerne på dette problem var, at de isolerede, overbefolkede bydele skulle indgå i en ny, sund cirkulation med resten af byen ved etableringen af gennemfartsveje. Denne cirkulation rakte dog længere end blot til byens infrastruktur: Den skulle gribe fat i arbejderens krop. I 1800-tallet blev arbejderklassen, der boede i byens lavere dele, genstand for massivt fokus og en række indsatser, der skulle skabe både fysisk og moralsk sundhed. Ét af de tiltag, der skulle frigøre arbejderkroppen fra sin associative og fysiske forbindelse til ildelugtende, stillestående pøle, var badets rensende vand."
Kasper Mikael Jacek, En dråbe vands rensende dyder – Bysamfundet, slummens (u)moral og den beskidte arbejderkrop, Baggrund.com, 2018
Thorkild Hansen, Syv seglsten, Gyldendal, 1960
"Der rejser sig en lille støvsky over murbrokkerne, proportioner og symmetri bliver atter til kaos. De blinde guder viser ruinerne til folkene i landsbyen, her ligger nogle gode gratis sten, en søjlestump egner sig som hjørne i en stald, en alterfrise kan blive en fortrinlig dørtærskel. Den store stele med indskriften er for tung at slæbe bort; man hamrer muggerten nogle gange oven i bogstaverne, opgiver saa at faa stenen slaaet i mindre stykker og lader den ligge i sandet med sin lemlæstede indskrift. De blinder guder ler ad bestræbelserne og trækker havet et par gange ind over ørkenen. Ruinen dækkes under tidevandets ler, sandet lejrer sig over forhøjningen, der vokser under shamalens kolde kærtegn. Hvor Artemis havde sit tempel, ligger der til sidst en blæsende, øde høj i ørkenen."
"The modern embrace of the beach for the purposes of health and hedonism, recreation and retreat, came with the rise of urban, industrial society."
Daniela Blei, Inventing the Beach: The Unnatural History of a Natural Place, Smithsonian, 2018
1. Hector Gavin, Parish of Bethnal Green 1848, Sanitary Ramblings, Being Sketches and Illustrations of Bethnal Green, 1848 →
2. Thomas Shapter, Frontispiece, The History of the Cholera in Exeter in 1832, 1849 →
3. Mr. Grainger, Cholera Map of the Metropolis, 1849 →
4. John Snow, Broad Street Pump, On the Mode of Communication of Cholera, 1854 →
“Chicago er en væmmelig By; skiden over al Beskrivelse; man ælter sig igjennem Gaderne i en Slags Mud, der er så sejgt og sammenhængende, at det giver en Lyd, som en proptrækker naar man drager Foden til sig.”
Kasper Mikael Jacek, Heden som virtuelt modbillede til kulturen, anmeldelse til Atlas, 2017
“Man kan se FORM OG ERFARINGs vandringer ind i den danske hede som et forsøg på at skabe en sådan anti-tekst, der blotlægger, genfortæller og fremmedgør heden - og i den proces af-naturaliserer vores forståelse af heden ved at insistere på den som natur/kultur. Eller med Mathias Sæderups ord: som et virtuelt modbillede til kulturen.”
William Henry Matthews, Mazes and labyrinths; a general account of their history and developments, 1922
”Below the thresholds at which visibility begins. They walk – an elementary form of this experience of the city; they are walkers, Wandersmänner, whose bodies follow the thicks and thins of an urban 'text' they write without being able to read it.”
Michel de Certeau, The Practice of Everyday Life, 1980
Walter Benjamin, Barndom i Berlin omkring år 1900, Rævens Sorte Bibliotek, 1950
“Min bedstemor døde ikke i Blumeshof. Over for hende boede i lang tid min fars moder, der var væsentlig ældre. Også hun døde et andet sted. Således blev gaden for mig til et Elysium, til et skyggerige for udødelige, men afdøde bedstemødre. Og fordi fantasien, når først den har kastet sit slør over et område, ynder at slå utroligt lunefulde folder, gjorde den en kolonialhandel i nærheden til et mindesmærke for min bedstefader, der var købmand, alene fordi denne forretningsindehaver ligeledes hed Georg.”
Jacob A. Riis, Lodgers in a Crowded Bayard Street Tenement--'Five Cents a Spot', 1889
"Ved at vise os de dele af livet, hvor der ikke sker en skid, fremhæver Loznitsa også den del af livet, der fungerer uden de store fortællinger. Med andre ord: dér, langt fra de økonomiske, kulturelle og politiske centre, hvor livet bare fungerer."
Kasper Mikael Jacek,
Meget langt fra statens fortællinger om sig selv, Atlas, 2018.
Umberto Boccionis Byen rejser sig, 1910.
“Den sovjetiske rekonstruktion af Moskva havde dermed også et æstetisk og symbolsk formål: at delegitimere det omstyrtede, kapitalistiske system i Rusland og de konkurrerende kapitalistiske systemer i Vest – og derved at fremstå som en fysisk manifestation af fremtidsvisionen om ‘den socialistiske by’.”
Kasper Mikael Jacek og Casper Andersen, At blive set som socialistisk stat, TEMP, 2016
“For at komme ind i dem skal du igennem gårde, der stinker af giftige og ildelugtende gasser, der stiger op fra samlinger af spildevand og affald, spredt ud over det hele og ofte flydende under dine fødder; solens stråler når aldrig mange af gårdene, de bliver aldrig besøgt af et pust af frisk luft, og sjældent ser de en dråbe rensende vands dyder.”
Andrew Mearns,
The Bitter Cry of Outcast London, 1883.
"Når Pernille Vermund skriver i sin kronik til Berlingske, “at Nørrebro – nok ikke som bydel eller som et geografisk område, men som en del af det værdifællesskab, der er Danmark – er tabt,” eller hun i et interview med Radio 24Syv den 28. august taler om “…et stykke af Danmark, som ikke deler værdier med resten af det fællesskab, vi har …”, så gentager hun bare 1800-tallets forsimplede ideer om bestemte sociogeografiske områder, der er både spatialt og moralsk isoleret fra den anden – og altså bedre – halvdel af samfundet."
Kasper Mikael Jacek,
Historiens 'tabte' bydele, Netudgaven, 2017.
I 1869 tog journalisten Blanchard Jerrold med den franske kunstner Gustave Doré rundt i London for at beskrive byens mørke og lyse sider, der blev til værket London - A Pilgrimage
“In these spaces, however, and in the settlement houses, working men had to submit to the proprieties of bourgeois discourse, modify their accents and language, and attempt to deport themselves in the manner deemed correct. In this sense, the heterosocial spaces and the settlement houses were very much part of the bourgeois public sphere, in sharp contrast to the proletarian public sphere of the East End (the working men's clubs, the open air debates). As such, the heterosocial spaces served as conveyor belts transmitting bourgeois ideologies into the working class.”
Ben Gidley,
The Proletarian Other: Charles Booth and the Politics of Representation, 2000.
“Forholdene under hvilke de gamle byer udvikledes er for længst forsvundet, men vi bor fortsat i deres forstenede skal. De gamle byers udformning blev styret af forretning, handel og bytten.”
El Lissitzky, An Architecture for a World Revolution, 1929, (egen oversættelse fra engelsk)
“Min bedstemor døde ikke i Blumeshof. Over for hende boede i lang tid min fars moder, der var væsentlig ældre. Også hun døde et andet sted. Således blev gaden for mig til et Elysium, til et skyggerige for udødelige, men afdøde bedstemødre. Og fordi fantasien, når først den har kastet sit slør over et område, ynder at slå utroligt lunefulde folder, gjorde den en kolonialhandel i nærheden til et mindesmærke for min bedstefader, der var købmand, alene fordi denne forretningsindehaver ligeledes hed Georg.”
Walter Benjamin, Barndom i Berlin omkring år 1900, Rævens Sorte Bibliotek, 1950
"Ved at vise os de dele af livet, hvor der ikke sker en skid, fremhæver Loznitsa også den del af livet, der fungerer uden de store fortællinger. Med andre ord: dér, langt fra de økonomiske, kulturelle og politiske centre, hvor livet bare fungerer."
Kasper Mikael Jacek,
Meget langt fra statens fortællinger om sig selv, Atlas, 2018.
Umberto Boccionis Byen rejser sig, 1910.
“Den sovjetiske rekonstruktion af Moskva havde dermed også et æstetisk og symbolsk formål: at delegitimere det omstyrtede, kapitalistiske system i Rusland og de konkurrerende kapitalistiske systemer i Vest – og derved at fremstå som en fysisk manifestation af fremtidsvisionen om ‘den socialistiske by’.”
Kasper Mikael Jacek og Casper Andersen, At blive set som socialistisk stat, TEMP, 2016
Andrew Mearns,
The Bitter Cry of Outcast London, 1883.
“For at komme ind i dem skal du igennem gårde, der stinker af giftige og ildelugtende gasser, der stiger op fra samlinger af spildevand og affald, spredt ud over det hele og ofte flydende under dine fødder; solens stråler når aldrig mange af gårdene, de bliver aldrig besøgt af et pust af frisk luft, og sjældent ser de en dråbe rensende vands dyder.”
Andrew Mearns,
The Bitter Cry of Outcast London, 1883.
I 1869 tog journalisten Blanchard Jerrold med den franske kunstner Gustave Doré rundt i London for at beskrive byens mørke og lyse sider, der blev til værket London - A Pilgrimage
“In these spaces, however, and in the settlement houses, working men had to submit to the proprieties of bourgeois discourse, modify their accents and language, and attempt to deport themselves in the manner deemed correct. In this sense, the heterosocial spaces and the settlement houses were very much part of the bourgeois public sphere, in sharp contrast to the proletarian public sphere of the East End (the working men's clubs, the open air debates). As such, the heterosocial spaces served as conveyor belts transmitting bourgeois ideologies into the working class.”
Ben Gidley,
The Proletarian Other: Charles Booth and the Politics of Representation, 2000.
“De sovjetiske arkitekter blev givet den opgave at etablere en helt ny standard for beboelse ved at udtænke helt nye boligtyper, der ikke var tiltænkt det enkelte individ, i konflikt med hinanden som i Vesten, men til masserne”
El Lissitzky,
An Architecture for a World Revolution, 1929
(egen oversættelse fra engelsk)
“Det er til den sociale revolution og ikke den teknologiske, at den russiske arkitekturs mest elementære dele er knyttet.”
El Lissitzky,
An Architecture for a World Revolution, 1929
(egen oversættelse fra engelsk)
“Forholdene under hvilke de gamle byer udvikledes er for længst forsvundet, men vi bor fortsat i deres forstenede skal. De gamle byers udformning blev styret af forretning, handel og bytten.”
El Lissitzky,
An Architecture for a World Revolution, 1929
(egen oversættelse fra engelsk)